tandlæge-skræk

Kom dig over din tandlægeskræk med disse råd

Det kræver ikke en astrofysikers hjerne at finde ud af, at mangel på tandlægebesøg kun gør skaderne på ens tænder værre med tiden. Har man tandlægeskræk skal man derfor tage sig mod til at gøre noget ved problemet således at man kan bruge sine bisser i mange år frem således at man stadig kan bide i et frisk og sprødt æble, eller spise flæskesvær uden at frygte at tænderne knækker. Særligt sodavand som Coca-cola er yderst skadelige for dine tænder, og det er også selvom det er deres Coke Zero variant. Light sodavand indeholder nemlig stadig kulsyre, som kan beskadige dine tænder ved overforbrug.

Der findes mange råd for at komme sig over sin tandlægeskræk, i denne artikel er samlet nogle af de mest brugte råd.

Det første man skal gøre er naturligvis at kontakte forskellige tandlæger i sit nærområde, på denne måde kan man hurtigt finde ud af om nogle af disse har erfaring med patienter, der lider af tandlægeskræk, da dette problem skal behandles med respekt, tålmodighed og tryghed. Det nytter ikke at forsøge at være modig og holde munden lukket – heller ikke når det handler om at fortælle om sin tandlægeskræk og måske endda også fortælle, hvad der har været skyld i at denne er opstået. Det andet gode råd er naturligvis at have én med sig som man føler sig tryg ved.

råd-mod-tandlægeskræk

Det er ikke en synd at tage sig god tid med sin tandlægeskræk

Har man tandlægeskræk findes der mange muligheder for at komme sig over denne, for nogle er dét at besøge tandlægen så skrækindgydende at man dårligt kan få sig selv til at sidde i venteværelset. Derfor kan man først tale med sin tandlæge i telefonen eller skrive over e-mail således at de første møder handler om at blive tryg ved stedet uden at ens tænder røres. Det kan hjælpe nogle, at det første møde kun er 5-10 minutter i venteværelset, næste møde kan være 5 minutter i tandlægestolen.

Det er også vigtigt, at man sammen med sin tandlæge aftaler nogle signaler, man kan bruge når først man går i gang med de første spæde behandlinger. Dette kan være lyde man aftaler på forhånd, da det kan være svært at sige noget med instrumenter i mundhulen. Det kan også være håndsignaler man kan give til tandlægen direkte, eller som kan gives videre til enten den ven eller familiemedlem man har med til at holde sig i hånden. Langt de fleste tandlæger tilbyder dog at man kan holde assistenten i hånden, hvis ens familie eller venner ikke kan tage med.

Husk at dine tænder kun vokser ud én gang efter mælketænderne er borte, så det er om at passe godt på dem! Sunde og flotte tænder er noget vi tager forgivet, når vi har dem. Men dem som hverken har haft bøjle på, eller passet dem gennem tiderne vil mærke konsekvensen, når den rammer – og den rammer hårdt. Mangler du tænder eller er de uhygiejnisk, så vil det være et kæmpe turn off hos det modsatte køn, hvorfor du vil mindske dine chancer. Det kan i sidste ende resultere i lavere selvtillid og selvværd. Et kraftigt og flot smil kan derimod være med til at øge netop disse parametre, og give dig øget livsglæde. Vi anbefaler derfor, at du får booket et besøg hos din Tandlæge snarest muligt, hvis du er en af dem, som har negligeret dine besøg gennem årene.